Imens Jackson sov middags lur ude i barnevognen i går, fik jeg tid og ro til at se Sarah Louise's program om amning og myter på TLC, som jeg længe havde set frem til at se, og jeg må indrømme at det bragte en del føleser frem omkring mit ammeforløb, eller retter sagt det knap nok eksisterende forløb.
Jeg indså at jeg måtte opgive at amme Jackson på hans tredje døgn og stoppede det helt da han var seks dage gammel. Der var bare ikke noget mælk at komme efter! Og min lille dreng var SULTEN!
Jeg fik en dårlig start da jeg ingen hjælp fra jordmødrene fik til hvordan jeg skulle ligge ham til og hvordan han suttede korrekt, jeg blev lagt over i en seng kort tid efter jeg havde født, fik af vide at "nu skal du amme", og så forlod alle ellers rummet, og selvom at jeg ringede efter nogen og spurgte om hjælp fik jeg ikke den rette.. Der var dog en jordmoder der ved 23 tiden den aften han blev født der gav mig et sæt amme brikke og sagde at jeg skulle prøve med dem, og så forlod hun ellers også rummet..
Bum, så sad man ellers der, kamp træt oven på en fødsel på 24 timer, og med en dreng der havde været inde i maven 12 dage længere end han burde og derfor havde brugt hans "madpakke" og var sulten.
Jeg lagde ham til konstant så godt som jeg kunne, i håb om at mælken ville løbe til hurtigere, det resulterede bare i at jeg allerede dagen efter han var født havde bryst vorter der blødte og var sprukne og det gjorde ONDT(!!) hver gang han skulle spise.
Om natten på hans anden dag havde han skreget i 2 timer da vi ringede efter en nat jordmorder til at komme med noget erstatning, og han sov med det samme han havde slubret det i sig.
det samme gentog sig om formiddagen, og min lille baby blev mere og mere gul i huden og hans øjne.. Da han blev vejet vise det sig også at han havde tabt godt 9% af hans fødsels vægt, hvor de max må tabe 10% og jeg blev rådet til af jordmoderen at give ham noget erstatning fra en kop, ellers kunne hun godt se at det ville ende galt og med en indlæggelse enten pga gulsot eller underernæring..
Et par dage gik og der skete stadig ikke noget.. mælken løb bare ikke og han slubrede nemt 80ml erstaning i sig, efter hver amning hvor han kun havde fået den smulge råmælk der er.
Jeg prøvede ALT.. hud mod hud, stimulere med pumpe når han ikke var ved brystet hvilket var næsten hele tiden.. you name it, jeg har forsøgt.
Til sidst gav jeg op.. jeg græd hver gang han blev lagt til af smerte, og det var en kamp for både Jackson og jeg.. og jeg nægtede at lade det komme så langt ud at han skulle indlægges.
Jeg ville IKKE amme for enhver pris!
Men så kom den dårlige samvittighed, og følelsen af at blive dømt lige så snart jeg sagde til andre at jeg ikke ammede... "Det er jo det bedste for barnet, Malene.." "Er du sikker på at du ikke gav for nemt op?" "Synes du ikke at du skulle give det en ekstra chance, Malene?"
Der er ikke noget jeg hellere ville end at amme mit barn, at være den alene der kan give ham liv, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre.. der var bare ikke noget, og det gjorde så ondt at erkende, fordi at folk her i danmark er så totalt hjernevasket til at tror at det kun er modermælk der dur.
Men Jackson TRIVES i stor stil! Han vokser flot og er længere fremme udviklingsmæssigt end andre babyer på hans alder, og det er ikke sikkert at det havde været tilfældet hvis jeg havde fortsat kampen med amningen.. i værste tilfælde ville han have være blevet så afkræftet at vi havde mistet ham.
Det giver stadig et stik i mit hjerte når jeg ser andre amme deres børn når jeg ikke selv kunne, men sådan er virkeligheden nu engang, og jeg opvejer det så lidt ved at jeg er den eneste der giver Jackson flaske, og min kæreste kun gør det hvis jeg virkelig ikke kan eller har tid. 98% af tiden er det mig.
Det har måske også skuffet et par bedstemødre at de ikke får lov, og de første par gange rækkede de også bare hånden ud efter flasken hvis de sad med ham når jeg havde lavet den. Der fik jeg heldigvis sagt klart fra, at spise tid er for forældrene, og at det er 100% kvalitet tid mellem mor og barn.
De ville jo heller ikke forsøge at amme ham hvis det var den måde han fik mad på :)
Jeg synes det er en tung sten på mine skuldre at jeg er nød til at give ham flaske, men det er det bedste for mit barn, og jeg ved 120% at jeg er en fantastisk mor for min søn og han intet mangler!
Jeg har kun een ting at sige til sidst, og det er at en god mor IKKE sidder i brysterne!
Lots of LOVE - Malene og flaske babyen Jackson :D
