Åh jeg er en knækket kvinde de her dage.. I fredags ramte jeg den længe ventede termins dag, som jeg helt ærligt ikke troede jeg skulle nå til, har hele graviditeten igennem været sikker på at han ville komme noget før, da han har langt over gennemsnittet hele vejen og privat scanning bekræftede mig i at terminsdatoen var lidt for sen.
Men, men men, her er jeg så.. 40 uger og 4 dage gravid i dag, og det ser ud til at forstætte sådan her, ihvertfald indtil engang i næste uge, da jeg har en tid på sygehuset til igangsættelse på mandag, og det kan ske at tage et par dage.
Aldrig har min krop følt sig så medtaget af hele den her proces. Jeg har haft bækkenløsning siden uge 22, og havde egentligt som sådan vænnet mig til at have ondt på den måde, og fundet ud af hvordan jeg bedst muligt undgår at det bliver heeeelt slemt. Den dur så bare ikke mere, efter at lille manden har lagt sig noget så dybt i mit bækken, hvilket har resulteret i at jeg vralter langsomt rundt med konstante jag og hug i underliv, hofte og bækken.
Jeg kaster op dagligt og har en konstant lyst til at tude og kan slet ikke styre mit humør hvilket har resulteret i at jeg har gemt mig herhjemme og helst ikke svare på opkald eller sms´er fra familie og venner. Jeg kan simpelthen ikke håndtere alle kommentarende om hvorvidt ikke snart jeg synes jeg skal til at føde, eller hvorfor jeg dog ikke allerede har født endnu eller i det mindste har veer.
Jeg VED godt at folk bare glæder sig og at de i bund og grund mener det godt, men jeg tror heller ikke at de forstår hvor meget de sårer og hvor ked af det man egentligt bliver, som overtidsgravid, for tro mig, der er intet i hele verden man heller vil end at føde det barn, men det er desværre bare ikke helt op til en selv, og når man så bliver bombarderet med sms´er og opkald, så føler man sig endnu mere som en fiasko end man gør i forvejen.
Jeg har derfor valgt for alle andres skyld så jeg ikke kommer til at sige noget jeg ikke mener, og min egen så jeg ikke græder konstant, ikke at svare længere. Det er vist det bedste og mest fornuftige, tænker jeg..
Jeg ville egnetligt ikke så meget med det her indlæg, andet end vist at få lidt luft så jeg ikke eksplodere, og ja så holde bare lidt gang i bloggen, som har været noget forsømt på det sidste. (Undskyld!)
 |
| Uge 40+0 taget i fredags.. |
