lørdag den 11. august 2012

Gravid i 26. uge

Det lyder måske sært, men alt det her baby making halløj er nu for alvor blevet hverdag, og hvor jeg i starten tællede dagene ned til at jeg skiftede over i en ny uge, så er jeg nu begyndt at glemme det, og bliver egentligt kun mindet på det, fordi jeg hver uge modtager en mail om hvad jeg kan forvente af ændringer i denne uge, ca vægt og størrelse på lille manden og hvad de nu ellers kan finde på.

Her er hvad der blandt andet stod i mailen for denne uge:

Din livmoder er på størrelse med en fodbold nu og skubber til ribbenene, mavesækken og mellemgulvet. Du kan opleve en heftig halsbrand, du bliver måske nødt til at begynde at spise mindre måltider, og så til gengæld spise oftere.
Barnet vokser sig i denne uge til at være ca. 32 cm og veje ca. 900 g. Jo ældre fostret er, jo tydeligere bliver de forskellige genetiske forskelle, der er på længde og vægt. Derfor kan vægt- og længdeangivelser for fostrets alder kun blive vejledende.
Kønnet begynder at færdigudvikle sig nu. Hos drengene begynder testiklerne at bevæge sig ned i pungen. For pigernes vedkommende begynder skeden at forme sig.
Fostret er for alvor i gang med at danne et godt fedtlag. Fostret arbejder videre på at danne fedt de sidste par måneder inden fødslen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar